Lære- og praktikplads

 

Menu

Lære- og praktikplads

Hovedforløb - Butik, Handel og Kontor

Når du er færdig med det merkatile grundforløb skal du finde en praktikplads til dit hovedforløb. Praktikpladsen skal foregå i en virksomhed, og denne periode kaldes for hovedforløbet. Grundforløbet er altså den første tid på Handelsskolen (EUD Business), og hovedforløbet er praktiktiden i en virksomhed.

Der er i dag mange muligheder for hovedforløb, altså mange forskellige uddannelser. Der er forskellige krav til hvilke fag og hvilke niveauer du skal være færdig med, for at du kan starte på hovedforløbene. Disse krav kaldes for "gærdehøjder". Mens du tager dit grundforløb hos os vil du blive vejledt i, hvilke fag du skal have på højt niveau, for at kunne få din ønskede praktikplads.

Vigtigt: Du skal selv finde en praktikplads, når du er færdig med grundforløbet på Handelsskolen, men vi hjælper dig med gode råd, ansøgninger, øvelser og vi sørger også for, at du har lært at udarbejde en god ansøgning og har en gennemarbejdet kompetenceprofil og et CV. Efter opstarten af vores praktikcenter "Fagcenter Djursland" er du sikret, at du kan færdiggøre din uddannelse, også selvom du ikke i første omgang har fundet en praktik-virksomhed.

Hvis du vil arbejde i en butik, altså inden for detailhandel, kan du vælge mellem følgende hovedforløb:

  • Detailhandel med specialer (dagligvarer, sko, tøj, isenkram, legetøj, og mange andre brancher). Dette kræver for de fleste elever 2 år i praktik. Du afslutter uddannelsen med en fagprøve og er så salgsassistent.

Hvis du vil inden kontor-administration, kan du vælge mellem følgende hovedforløb:

  • Kontor med specialer (advokatkontor, fagforeningskontor, kommunen, m.m.). Dette kræver for de fleste elever to år i praktik. Du afslutter uddannelsen med med en fagprøve og er så kontorassistent.

Desuden kan du vælge en handel-engros uddannelse, hvor du typisk vil arbejde med både handel/salg og administration/kontor. Det kan være en trælasthandel eller et reservedelslager, en virksomheds indkøbsafdeling eller salgsafdeling, kontoret hos en vognmand eller annonceafdelingen på en avis. 

Ligegyldigt hvilken uddannelse du vælge, skal du i løbet af hovedforløbet tilbage på handelsskolen og gennemføre nogle skoleperioder. Det er dog ikke sikkert, at disse skoleperioder kan gennemføres her på Viden Djurs, men i så fald kan du uden problemer deltage i skoleperioder på andre handelsskoler.

Vidste du at...

Hvis du har spørgsmål til uddannelsen...

kan du altid kontakte vores studievejleder.

Torben Johansen
Tlf. 2051 6985
tojo@videndjurs.dk

Vil du kontaktes?
Vejledning
Statens uddannelsesstøtte
Tilmeld dig en uddannelse her

Ønsker du at tilmelde dig en uddannelse. Sådan gør du det