Akademiuddannelse i Ledelse

Akademiuddannelse i Ledelse er for dem, som ønsker at opkvalificerer sig til at kunne analysere, planlægge og gennemføre ledelse ud fra personlige og ledelsesfaglige kompetencer i alle typer virksomheder.

Gennem uddannelsen vil den studerende blive mere fortrolig med relevante ledelses- og samarbejdsformer, blive mere bevidst om egne styrker og svagheder som leder, og samtidig vil man få et skarpt blik for ens medarbejderes kompetencer og udviklingspotentialer.

Uddannelsen vil præsentere den studerende for begreber og metoder til brug i virksomhedens strategiprocesser og for lederens rolle som formidler af virksomhedens mål og strategier. Ligesom man får redskaber til at gennemføre aktiverende ledelse med udgangspunkt i virksomhedens mål og strategier.

Uddannelsens obligatoriske moduler som VIDdetail udbyder:
• Det strategiske lederskab
• Ledelse i praksis
• Organisation og arbejdspsykologi

Uddannelsens valgfrie moduler indenfor uddannelsens faglige område:
• Coaching i organisationer
• Lean ledelse i praksis
• Projektstyring i praksis
• Forandringsledelse

Du kan se studieordningen her

Uddannelsens struktur

Akademiuddannelsen i ledelse består af obligatoriske moduler på i alt 30 ECTS-point, et antal valgfrie moduler på i alt 20 ECTS-point samt et afgangsprojekt på 10 ECTS-point, der afslutter uddannelsen.

 

Vidste du at...

Vores vigtigste leveregel er, at den enkelte deltager på uddannelserne skal være i fokus og motiveres til at deltage aktivt i egen udvikling.