Elevuddannelse rettet mod detailhandlen
Detaildivisionen har 29 undervisere og 9 administrative medarbejdere, der til dagligt arbejder ud fra ønsket om at lave Danmarks bedste uddannelse til detailhandlen.

Alle undervisere har en praktisk baggrund fra detailhandlen og vi inddrager de nyeste hjælpemidler i undervisningen, og har hele tiden fokus på hvad der sker i detailhandlen, både i Danmark og i resten af verden.

Vi udfordrer mennesker, så de bliver “gode købmænd” og bliver nysgerrige på, hvordan de hele tiden udvikler sig selv, og den butik de arbejder i.

Hvordan gennemfører vi uddannelse af butikselever?
Vi udvikler og gennemfører uddannelse for en meget stor del af dansk detailhandel. Og dette sker i tæt samarbejde med en række andre handelsskoler og tekniske skoler.

Vi fokuserer specielt meget på butikkerne og kædernes aktuelle uddannelsesbehov, og udvikler i et nært samarbejde med personaleafdelingerne en attraktiv og spændende elevuddannelse. Vi sikrer den enkelte elev en god uddannelse, som ikke kun lever op til de lovmæssige krav, men også tilgodeser de krav eleverne aktuelt stiller til en god uddannelse, f.eks. med hensyn til mulighed for personlig udvikling og karriereplanlægning på lidt længere sigt.

Formularer til uddannelsesaftaler
Uddannelsesaftale
Tillæg til uddannelsesaftale
Ophævelse af uddannelsesaftale
Erklæring om delvis gennemført praktikuddannelse

Se også...

Her på siden finder du information om elevuddannelsen. Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakt vores studievejledere for yderligere information.