E-Business College

Til august 2019 vil der endelig være et tilbud til dig , der har en iværksætter i maven og som ikke kan vente med at jagte den første million kroner i indtjening.

På E-Business College, har du mulighed for at starte din egen virksomhed på samme tid, som du starter på din ungdomsuddannelse. Du får teoretiske redskaber, som du konkret kan anvende praktisk i din virksomhed! De fag du har på vores 2 årige EUX-Business er alle fag, der er relevante for, at din forretningsplan får luft under vingerne og at du får succes. Hos os er DIN virksomhed den case, du arbejder med i skoletiden.

Du kommer med en idé og vi sætter rammerne op, så du kan udleve den. Det kunne være et nyt produkt på markedet, en ny måde at sælge en kendt vare på eller måske har du spottet, at der en masse andre, der mangler lige præcis det, du har i tankerne.

 

I vores nystartede iværksættermiljø får du hjælp til din forretningsplan, får styr på moms og økonomi og bliver klædt på til at sælge dine varer på internettet. Du bliver ekspert i e-handel og kan både forfølge din egen forretningside eller agere konsulent for andre virksomheder i detailbranchen.

Du bliver en del af vores veletablerede Campus fællesskab, hvor du kan skabe netværk med 3D grafikere, hjemmesidekodere, spildesignere og hardcore programmører. I bor på samme kollegier, spiser i samme spisesal og når du ikke skal bruge krudt på tanker om indkøb og madlavning, kan du fokusere 100% på at blive den næste store danske iværksætter succeshistorie.

Kontakt innovationschef Søren H. Hansen på shh@videndjurs.dk eller 2726 7745, hvis du har spørgsmål til uddannelsen på E-Business College.

eBusinessCollege logo

Spørgsmål?

Har du spørgsmål til vores E-Business College kan du kontakte Søren Hansen på 2726 7745