GF1 EUD-Business

Grundforløb 1 er for dig, der har afsluttet 9. eller 10. klasse i juni måned året før du søger ind på erhvervsuddannelsen. I forbindelse med en ny forsøgsordning igangsat af Undervisningsministeriet, er vi på VID Erhvervsuddannelser dog tilkendt en række ekstra pladser, så det, fra det kommende skoleår, er muligt for elever, der har forladt folkeskolen i juni måned 2 år før man søger ind på erhvervsuddannelsen, at starte på grundforløb 1. Det kan f.eks. være relevant for elever der har været et år på produktionsskole eller elever der har gennemført første år på en gymnasial uddannelse og derefter er stoppet.

På GF1 EUD-Business vil du møde en skoledag med spændende fag og virkelighedsnære projekter. Du vil møde engagerede undervisere, som interesserer sig for dig og din udvikling.

GF1 varer ½ år og består af forskellige fag og projekter, eksempelvis

  • Innovation – udvikl dine gode ideer, start din egen virksomhed (butik, café, webshop)
  • Faglig kommunikation på dansk og engelsk
  • Samfund og sundhed
  • Basale IT-kundskaber
  • Metodelære inde for salg, service, økonomi og kundeforståelse
  • Dekoration
  • Arbejdspladskultur i butikken eller som sælger
  • Præsentation – af dig selv, af dine ideer, af varer og af projekter

For at starte på GF1 skal du have bestået folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik, og du skal være mødestabil.

Efter GF1 går du direkte videre til Grundforløb 2. Næsten alle fortsætter på GF2 Butik & Handel her på skolen, men du kan også vælge at tage GF2 på en anden skole eller inden for et helt andet område (frisør, dyrepasser, VVS, tømmer, gartner, landmand osv).

Når du er kommet i gang med GF1 har du uddannelsesgaranti. Det vil sige, at du er sikker på at kunne færdiggøre din uddannelse!

Du har hele det første ½ år til at tage det endelige valg om EUD eller EUX.

GF1 EUD-Business foregår to steder på Djursland:

  • Grenaa (Århusvej 49)
  • Rønde (Skovridervej 3, Kalø)

Der er opstart i august. Kontakt vores studievejleder, Jesper Søndergaard, for yderligere information og vejledning.

Se også...

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.