Entreprenør og landbrugsmekaniker

En uddannelse til dig der ikke kan holde fingrene fra de store maskiner
Hos Viden Djurs udbyder vi grundforløb indenfor Entreprenør og Landbrugsmekanikeruddannelser. Det er teknisk stærke erhvervsuddannelser målrettet videbegærlige unge, som elsker at arbejde med store maskiner.

Arbejdet som Entreprenør og Landbrugsmekaniker
Som Entreprenør og Landbrugsmekaniker, er du uddannet til at reparere og vedligeholde maskiner, der bruges inden for byggeri, landbrug eller skovbrug. Det kræver det rette faglige fundament samt solide, håndværksmæssige kompetencer. Med den rette uddannelse kan du finde fejlene, reparere eller udskifte de rette dele på motorerne, styretøjet, koblingerne og bremserne, samt stå for vedligeholdelse og reparation af elektriske anlæg.

Studiemiljøet
På Viden Djurs’ mekanik uddannelser er det gode studiemiljø altid i centrum. Derfor arrangeres der løbende hyggelige og festlige events, som kan ryste eleverne mere sammen. Derudover mødes eleverne ofte om torsdagen, når værkstederne holder åbent. Sidst men ikke mindst, afholder Viden Djurs “Innovations-uge” i uge 46, så eleverne kan få afprøvet deres innovative ideer på tværs af uddannelserne.

Uddannelsens opbygning
Efter du har færdiggjort dit grundforløb hos Viden Djurs, og gennemført dit første praktikforløb, kan du enten vælge at afslutte din uddannelse som Materielmekaniker, eller fortsætte studierne ved at specialisere dig indenfor et særligt fagområde. Det kræver imidlertid, at du finder en anden teknisk skole, som udbyder den ønskede uddannelse fx Erhvervsskolen Tradium i Randers eller Aarhus Tech.

Der kan du vælge imellem følgende uddannelser :

Materielmekaniker
Uddannelsen har en varighed på 4 år og 6 måneder.

Entreprenørmekaniker

Uddannelsen har en varighed på 4 år og 6 måneder.

Landbrugsmaskinemekaniker
Uddannelsen har en varighed på 4 år og 6 måneder.

Personliftmekaniker
Uddannelsen har en varighed på 4 år og 6 måneder.

Landbrugssmed
Uddannelsen har en varighed på 4 år og 6 måneder.

Kranmekaniker
Uddannelsen har en varighed på 3 år og 7 måneder.

For mere information om uddannelserne, kontakt Uddannelses- og Erhvervsvejleder Trine Haugaard.

Praktikken former din fremtidige erhvervsprofil
For at færdiggøre din uddannelse skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed. Herved sikres du de bedste vilkår for dine løbende praktikforløb igennem uddannelsen. Du har selv ansvaret for at finde praktikpladsen, men Uddannelses- og Erhvervsvejleder Trine Haugaard rådgiver dig gerne. Start evt. med at besøge databasen www.praktikpladsen.dk. Her kan du finde en lang række godkendte praktikpladser.

Opstart og afgangskrav
Hos Viden Djurs kan du starte på grundforløbet til uddannelsen Entreprenør- og Landbrugsmekaniker to gange årligt – i starten af august og januar. Ønskes løbende optagelse, sker det efter aftale.

Kontakt Uddannelses- og Erhvervsvejlederen Trine Haugaard  for mere information på telefonnummer 21 53 53 71 eller via mail på trha@videndjurs.dk
Læs mere om uddannelsen på vores Faktaark her

Se også...

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.

Undervisningsplan

Læs mere om læringsaktiviteter, læringselementer, bedømmelseskriterier, eksamensreglement mv. for uddannelsen i Elevplanen som du finder lige her