Grundforløb 1 - fagretninger

Grundforløb 1 er for dig, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

For at starte på GF1 skal du opfylde nedenstående adgangskrav

  • have afsluttet 9. eller 10. klasse eller have modtaget tilsvarende undervisning
  • have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve
  • være vurderet uddannelsesparat til erhvervsuddannelser

 

På VID Erhvervsuddannelser udbyder vi følgende GF1-fagretninger:

VÆRKTØJ, GRØN ENERGI, HÅNDVÆRK

Hænderne op af lommen
Du har hænderne skruet rigtigt på. Der findes ikke mekaniske, elektriske eller andre tekniske udfordringer, du ikke tør tage op med det rette værktøj ved hånden.

Det handler om værktøj
Selv om de vigtigste værktøjer er vores hoved og hænder, fokuserer vi på håndværktøj og de større maskiner og udstyr, vi finder i vores værksteder.

Biobenzin i blodet
Vi giver den gas! Vi arbejder med køretøjer og motorer, så vi opnår den bedste udnyttelse af energien

Hent fakatark med yderligere beskrivelse …

Tilmelding skal ske via optagelse.dk

 

MAD, ØKOLOGI, GASTRONOMI

Vejen til hjertet
For dig er mad ikke bare noget, der skal fylde i maven. Du sætter pris på at lave og anrette god mad til andre.

Fra råvarer til mad
Vi arbejder med holdning og omtanke, når vi laver mad. Vi vælger de bedste råvarer og anretter det, så det er en fryd for øjet.

Godt for maven og naturen
Vi lærer at bruge vores sanser for at opnå de optimale smags-oplevelser resultater.

Hent fakatark med yderligere beskrivelse …

Tilmelding skal ske via optagelse.dk

 

EUX-HÅNDVÆRKER

Dygtige hænder og kloge hoveder
Du vil først og fremmest gerne lære et fag helt fra bunden. Samtidig har du mulighed for senere at læse videre. Med et EUX-bevis kan du både søge job som faglært håndværker og søge ind på videregående uddannelser som fx, ingeniør, maskinmester eller noget helt tredje.

Praktik og teori i en stærk kombination
EUX-håndværker er for dig, der er målrettet, har ambitioner og lyst til at kombinere en teoretisk og praktisk uddannelse. Som EUX-håndværker er du attraktiv for virksomhederne, fordi du også har fag på gymnasialt niveau. På VID Erhvervsuddannelser kan du starte en EUX håndværker inden for uddannelserne Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, Lastvognsmekaniker, Personvognsmekaniker, Elektriker, Smedeuddannelsen, Bager- og konditor, Ernæringsassistent, Tjener og Gastronom.

Uddannelsens indhold og varighed
Din EUX-uddannelse tager ca. 4 – 5 år afhængig af den uddannelse du vælger. En del af din uddannelse foregår i praktik hos en virksomhed.

Hent fakatark med yderligere beskrivelse …

Tilmelding skal ske via optagelse.dk

EUD-BUSINESS

Fokus på en god uddannelse
På EUD-Business får du en god uddannelse, både teoretisk og praktisk. Vi har et trygt skolemiljø med fokus på både at have det sjovt og at lære noget. Vi tager ud af huset på ekskursioner og inddrager vores omverden i undervisningen. Hos os kobles et højt teoretisk niveau med praktiske vinkler og praktiske projekter. Samtidig sørger vi for at få alle med, så hvis du har udfordringer i et eller flere fag, kan du få hjælp og vejledning løbende.

Byg en business op
Vi arbejder innovativt med skabelse af virksomheder. Vi tænker altså nyt, uanset om vi udvikler langtidsholdbare forretninger, eller vi planlægger events og andre former for business med udløbsdato. Undervisningen er projektorienteret og tager udgangspunkt i virkeligheden.

Kundens gode oplevelse
Events og oplevelser gennemsyrer hele fagretningen. Events er bredt betragtet og kan være små arrangementer i en eksisterende butik og store festivaler eller stævner, samt alt derimellem. Det, vi beskæftiger os med, gør vi med tanke på at give vores kunder en god oplevelse.

Hent fakatark med yderligere beskrivelse …

Tilmelding skal ske via optagelse.dk

 

EUX-BUSINESS

Med et EUX-forløb skal du ikke vælge mellem en erhvervsuddannelse eller en gymnasial eksamen – med EUX kombinerer du begge dele. På EUX har du nemlig mulighed for – på én gang – at få en erhvervsuddannelse og generel studiekompetence til videregående studier.

Praktikplads
Du kan søge praktikplads indenfor kontor, administration, butik, event, handel, B2B. Derefter er du udlært og kan gøre karriere i virksomheder eller du kan starte som selvstændig.

Klar til videre studier
Med en EUX-Business bliver du kvalificeret til at fortsætte studierne på de videregående uddannelser. Når du vælger EUX-Business, vil du typisk læse videre på uddannelser, der har noget med business og handel at gøre, men du vælger helt selv og kan læse lige det, du vil.

Hent fakatark med yderligere beskrivelse …

Tilmelding skal ske via optagelse.dk

COMPUTER, GRAFIK, 3D

Livagtige karakterer
Dit hjerte banker for 3D og animation. Din gode rumlige sans får dig til altid at forestille dig figurer fra alle sider. Du synes, de bed-ste computerspil er dem med den fedeste og mest livagtige grafik. Du elsker at tegne og er fascineret, hver gang du ser overbev-isende special effects i film og på billeder.

3D og animation
Det tekniske og det kreative smelter sammen, når du på computeren skaber en figur i 3D. Her arbejder vi med at bruge alle vores effekter mest hensigtsmæssigt til opgaven. Vi kommer omkring lyssætning og animation i fagretningen. I projekter fokuserer vi på 2D og 3D i forskellige sammenhænge. Det kan være spil, film, simulationer, visualiseringer og præsentationer.

Den grafiske legeplads
Vi laver fede projekter med værktøjerne i 2D/tegning og i 3D. Undervisningen foregår på 3D College, som er det eneste af sin art i Danmark. Du får derfor de allerbedste vilkår for at udvikle dig fra entusiast til håndværker på området grafik og 3D. .

Hent faktaark med yderligere beskrivelse …

Tilmelding skal ske via optagelse.dk

 

COMPUTER, IT, WEBDESIGN

Du elsker IT
Du syntes tanken om at lave hjemmesider, grafik eller kode spil er spændende. Måske har du endda allerede prøvet at lave en hjem-meside, eller kode et lille spil – eventuelt ved hjælp af mods. Det kan også være du har fuldstændig tjek på, hvordan man bruger Facebook og altid er den der hjælper andre med det.
Du står altid forrest når der skal laves hjemmesider, eller laves billeder og plakater på computeren.

Vi er nysgerrige
I fagretningen leger vi med grundlæggende webdesign og grafik, både til hjemmesider, plakater og brochurer. Vi undersøger, hvordan hjemmesider er bygget op, vi leger lidt med blog-temaer fra WordPress, og vi udforsker planlægning af hjemmesider og projekter. Vi laver video og arbejder praktisk med det i forbindelse med projekter.

Tingene skal spille sammen
Der er tablets, mobilenheder og internet overalt, og vi er dem, der får hjemmesider til at fungere på dem alle. Igennem hele forløbet er temaet computere og de programmer man bruger til at lave webdesign og grafik. Altsammen med den kode der bruges til at lave hjemmesiderne på fra bunden.

Hent faktaark med yderligere beskrivelse …

Tilmelding skal ske via optagelse.dk

LANDBRUG, MASKINER, ØKOLOGI

På med arbejdstøjet
Du kan lide at arbejde både inde på værkstedet og ude i naturen. Beskidte hænder og olie på arbejdstøjet betyder mindre! Det er glæden ved at se resultaterne af dine anstrengelser, der tæller.
Maskinerne kører og kornet gror som det skal!

Traktoren som redskab
At drive et økologisk landbrug kræver håndelag og de rette redskaber. Det vigtigste af dem er traktoren, som vi bruger til at dyrke og bearbejde jorden samt til at pleje skov og natur. Vi bruger også traktoren samt andre maskiner til at anlægge rammer for vores landbrug.

Konstruere i naturen
I fagretningen beskæftiger vi os med anlæg i naturen. Det skal altid ske ved at tage hensyn til naturen. Vi tænker grønt og konstruerer bæredygtige anlæg til vores landbrug.

Læs mere om GF1 på Kalø Økologisk Landbrugsskole

Tilmelding skal ske via optagelse.dk

 

EUX ØKOLOGISK LANDMAND

Landmand med ambitioner
Du syntes tanken om at lave hjemmesider, grafik eller kode spil er spændende. Måske har du endda allerede prøvet at lave en hjem-meside, eller kode et lille spil – eventuelt ved hjælp af mods. Det kan også være du har fuldstændig tjek på, hvordan man bruger Facebook og altid er den der hjælper andre med det.
Du står altid forrest når der skal laves hjemmesider, eller laves billeder og plakater på computeren.

Med støvlerne på jorden
Som alle andre på landbrugsskolen får du med din EUX en god og kompetencegivende økologisk landmandsuddannelse. Du får uddannelse som faglært landmand og kan vælge at drive dit eget landbrug eller på anden vis bruge din uddannelse direkte i et job inden for jordbrug og dyrehold.

Klar til videre studier
På lige fod med alle andre studenter kvalificerer din EUX dig til at fortsætte studierne på de videregående uddannelser. Når du vælger EUX Økologisk Landmand vil du typisk læse videre på uddannelser, der har noget med landbrug og fødevarer at gøre, men du vælger helt selv og kan læse lige det, du vil.

Læs mere om GF1 på Kalø Økologisk Landbrugsskole

Tilmelding skal ske via optagelse.dk