Game Sport College

Game Sport College

Vil du gerne blive dygtigere til din esport og måle dig med de bedste talenter i Danmark? Med Viden Djurs’ tilbud Game Sport College får du de optimale muligheder for at kombinere en ungdomsuddannelse med ambitiøs esport træning.

Træningen

Hos os træner du 3 gange om ugen fordelt på en morgentræning og to træninger om eftermiddagen/aftenen. Træningen varetages af vores to erfarne trænere Dennis Rytter og Danny Le for henholdsvis CS:GO og LOL. Træningen består både af spiltræning, holdøvelser, taktik, strategi, analyse og kommunikation, men også af læring om levevis, sprogbrug, kost og motion. På den måde får vi skabt de bedste muligheder for at skabe hele esport-atleter.

I træningen er vi meget optaget af dialog, diskussioner, ærlig- og åbenhed. Vi arbejder med relationer og forholdet til hinanden. Det giver et sundt og professionelt miljø. I undervisningen gennemgår vi i fællesskab VODs. Vi lægger meget værdi i at sørge for, eleverne trives, og får succesoplevelser, som motiverer dem gennem esport-forløbet. Vi har 1:1 møder om den individuelle udvikling og trivsel og selvfølgelig også hold sparring o.l.

Uddannelse

Som spiller vælger man frit blandt Viden Djurs mange forskellige ungdomsuddannelser. Der er mulighed for de to gymnasiale uddannelser HHX og HTX, der begge varer 3 år, og giver adgang til de fleste længerevarende videregående uddannelser. Man kan også vælge blandt erhvervsuddannelserne til eksempelvis webudvikler, smed, industrioperatør, mekaniker eller måske vælge EUX-Business, der både giver studiekompetence til videregående uddannelser og mulighed for at gå direkte ud i erhvervslivet som salgsassistent eller kontorelev.

Tilmelding

Du tilmelder dig esport tilbuddet på følgende link og husk samtidig at tilmelde dig en Viden Djurs uddannelse på optagelse.dk. Prisen for for træning og turneringer er 300.- pr. måned.

https://cagn.wufoo.com/forms/wa4idvw0kpdwqh/

 

Dit studie med eSport

På Game Sport College kan du kombinere eSport med hvilken som helst af Viden Djurs’ ungdomsuddannelser.

Så ligegyldigt om din fremtid ligger på en af vores mange erhvervsuddannelser eller på en af de gymnasiale linjer, så har Game Sport College en plads til dig.

Vælg din uddannelse

Kombinere vores eSporttræninger med flere af vores spændende uddannelser. Se hvilke herunder og læs mere om dine muligheder.

Ekstra muligheder for kost og logi til dig som vælger Game Sport College

Faciliteterne

Træningen foregår i Viden Djurs esportlokaler på Stadion Alle 2 tæt på uddannelserne og kollegierne. Alle spillere træner på skolens maskiner, men medbringer selv grej som mus, headset og tastatur.

Lokalerne kan også tilgås af spillerne udenfor normal skole- og træningstid, så man som enkeltspiller eller som hold kan bruge lokalerne til selvtræning.

Vi har fire lokaler til rådighed. Lokale 1 bruges af CS:GO, Lokale 2 af LOL, Lokale 3 er et fælles kamprum med fem maskiner, mens Lokale 4 pt fungerer som lager og samtalerum.

Maskinernes specifikationer

Game Sport College har et fuldt udstyret eSport lokale med maskiner som eleverne kan træne på.

Kabinet – CORSAIR CARBIDE SPEC-01 RED LED – Rød LED fan I front, Bygget I stål.
Grafikkort – ASUS DUAL-GTX1060-O3G
CPU – INTEL Core I5-6500K 3,2 GHz -3,6 GHz Turbo Mode
RAM – Crucial 8GB 2133MHz DDR4
Bundkort – ASUS Mainboard H110M-A/M.2
SSD disk – CORSAIR Force LE240 GB
PSU – CORSAIR 550W +80
Windows – Windows 10 Home
Skærm – AOC 24″ G2460PF FullHD 144Hz 1ms

Økonomi

Esport tilbuddet koster 300.- pr måned og dækker over:

  • 3 ugentlige træninger i skoleuger
  • Deltagelse i lokale LANs og onlineturneringer
  • 2 nationale turneringer årligt – eksempelvis NPF og Copenhagen Games.

Dertil kommer et optagelsesgebyr på 1.000.- der går til en mindre tøjpakke med spillertrøje og hoodie.

Prisen for kost og logi er forskelligt ud fra hvilken uddannelse du vælger. Se ovenfor.

Uanset om du vælger den ene eller anden uddannelse er du SU berettiget, når du er fyldt 18 år.

Trænerne

Dennis Rytter kommer med en lang karriere som spiller i CS i forskellige udgaver. Han har spillet professionelt for Roccat, Copenhagen Wolves og fnatic. I dag arbejder han ved siden af trænerjobbet på GSC som coach for det professionelle norske esport organisation Nordavind, der indenfor CS:GO scenen har et top 30 hold.

Danny Le har en pædagogisk/lærer baggrund og er sideløbende med esport på Viden Djurs også træner på elite efterskolen Rydhave Slot Efterskole, samt Crossfit instruktør, og har gennemført CF level 1 course. I Dannys LOL karriere var han Challenger i sæson 4 og har siden været konsekvent høj Master tier.

Trænere på Game Sport College

Der er desværre ingen resultater på din søgning
Danny Le

Danny Le

dale@videndjurs.dk

LOL Coach

Dennis Rytter Christensen

Dennis Rytter Christensen

derc@videndjurs.dk

CS:GO Coach