Antimobbestrategi - Viden Djurs

Formål:

Målet med antimobbestrategien er at give medarbejderne på Viden Djurs handlemuligheder for at arbejde med elevernes trivsel og forebygge og håndtere mobning.

Hvad forstår vi ved mobning?

Mobning et socialt fænomen, der involverer to eller flere personer, hvor en eller flere udfører en eller gentagne handlinger, der overskrider en andens grænser. Desuden indebærer mobning en ubalance i magtforholdet mellem den/dem, der mobber og dem/den, der bliver mobbet. Mobning er dermed et gruppefænomen:

• Mobning foregår i og omkring fællesskaber både offline og online, hvor flere personer har mere eller mindre synlige og skiftende roller.
• Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber om andre emner/aktiviteter.
• Uanset hvor mobningen foregår, kan mobbeårsagen ikke udelukkende tillægges enkelte individer.

Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende

• Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, for eksempel hvis en ung gentagne gange oplever at blive slået, kaldt grimme ting eller latterliggjort på sociale medier.
• Mobning kan også komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, for eksempel hvis klassekammerater går, når den unge kommer, vender øjne, hvisker, ikke liker opslag på sociale medier, etc.

Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter

• Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning bærer præg af eksklusion eller fornedrelse.
• Handlingerne har ofte en systematik, der for eksempel kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme person(er), der er offer for handlingerne. Det kan dog hurtigt skifte, hvilke børn/unge der inkluderes i fællesskabet, og hvilke der ekskluderes.

Mobning foregår i en formel social sammenhæng, som den unge ikke kan trække sig fra

• Dette skyldes, at den unge er en del af en institution, som for eksempel en ungdomsuddannelse, hvor den unge har sin hverdag.
• Det kan også være, fordi den sociale sammenhæng for den unge opleves som en forudsætning for at være en del af fællesskabet. Det kan for eksempel være fritidsklubber, sportsklubber eller digitale rum. For at være en del af et almindeligt ungdomsliv opfattes det som nødvendigt for unge at opholde sig disse steder.

Mobning forudsætter en magtubalance og mobning kan være meget komplekst

• En magtubalance forekommer, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.
• Mobning kan foregå i et dynamisk system, hvor det varierer hvem der er offer, mobber, medløber. Det kan også være den samme person, der over tid er offer, mobber og medløber.

Hvad er digital mobning?

Digital mobning foregår på de sociale medier – for eksempel Facebook, Instagram og Snapchat. Hvis mobning opstår, vil de digitale medier ofte være med til at tydeliggøre en sårbar og ekskluderet position.

Begrebet digital mobning dækker over krænkende og nedværdigende handlinger, som unge udsættes for gennem sociale medier, hvor de interagerer med andre unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Der findes også en række andre særlige kendetegn ved den mobning, som udøves gennem digitale medier.

Kendetegn ved digital mobning

Det kan foregå døgnet rundt – og der er ikke noget fristed. Den, som det går ud over, føler sig sjældent sikker i det digitale rum og er sjældent i fred.
• Beskeder og billeder kan blive set af rigtig mange – man ved ikke, hvor mange der ser et billede, en video, en besked eller en kommentar. Uvisheden styrker utrygheden, ubehaget og afmagten.
• Dem, der chikanerer, kan være anonyme, og der kan herske stor usikkerhed omkring, hvem afsender er. Det forstærker også oplevelsen af afmagt, fordi man ikke kan holde bestemte personer ansvarlige.
• Det kan foregå i lukkede grupper, som ofte er usynlige for andre – for eksempel voksne. Det er derfor også svært at bevise, at man bliver mobbet.
• Kropssproget mangler i den digitale verden, så hårde ord kan føles ekstra sårende.
• Mobningen er “glokal” – det vil sige, at hele verden (globalt) er tilskuere, men at mobningen for eksempel sker i klassen (lokalt).
• Den magtubalance, der ofte sker i et fællesskab, når der foregår mobning, forstærkes i mange tilfælde i de digitale rum, hvor de unge er til stede uden voksne.

Forebyggelse og bekæmpelse af mobning:

Trivsel er en helt afgørende forudsætning for, at eleverne kan blive fagligt dygtige og livsduelige, og derfor er trivsel også et centralt element i vores pædagogiske arbejde. På Viden Djurs hænger trivsel sammen med
begreberne selvbestemmelse, læring og relationer. For at trives og være motiveret for de aktiviteter, som man indgår i, så har man behov for

• at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ
• at opleve fagligt passende udfordringer
• at opleve gode relationer

I forhold til sidstnævnte gælder det både de gode relationer mellem eleven og underviserne, og et godt fagligt og socialt fællesskab blandt elever.

Hver enkelt afdeling forholder sig aktivt til, hvordan man arbejder med trivsel, relationer og samspil, samt hvilke tiltag man iværksætter for at højne skolemiljøet. Vi arbejder på størst mulig åbenhed og tydelighed i
kommunikationen med eleverne og eventuelt forældre.

Skolen er løbende opmærksom på, om der foregår mobning. Det gør vi bl.a. gennem:

• Kontaktlærersamtaler/klasselærersamtaler
• Fællesmøder
• Lærerteammøder
• Elevrådsmøder
• Klassemøder m. eleverne
• ETU måling
• Undervisernes, mentorers, vejleders og ledelsens daglige/løbende kontakt med eleverne

Hvad er elevernes rolle?
Eleverne inddrages bl.a. gennem elevrådsarbejdet for at styrke trivslen på skolen. Ledelsen på Viden Djurs sikrer, at trivslen jævnligt er på dagsordenen til elevrådsmøder på alle skolens afdelinger.

Der er gennem elevens tid på skolen løbende fokus på det at være en god klassekammerat.

Skolen opfordrer eleverne til at reagere, hvis de har mistanke om mobning eller oplever mobning. Den enkelte elev har flere muligheder for at kontakte en ansvarlig voksen på skolen. Det kan for eksempel være en underviser, en studievejleder, en mentor eller en leder.

Inddragelse af forældre/værge

For elever under 18 år inddrager skolen forældrene, når det vurderes nødvendigt. Forældrene inviteres som oftest ind til et møde på skolen.

For elever over 18 år kan forældrene inddrages ved elevens samtykke.

Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever?
• Alle elever har en kontaktlærer/klasselærer, som er opmærksom på den enkelte elevs trivsel, samt på klassens trivsel
• Vi følger op på elevtrivselsmålinger og ser her efter, om der er faresignaler, som vi skal have uddybet nærmere
• I alle afdelinger har vi mentorer, som blandt andet har til opgave at fornemme trivslen blandt eleverne
• Skolens medarbejdere og undervisere har til opgave at have en finger på pulsen i forhold til trivslen i afdelingerne og på holdene
• På de fleste hold/klasser er der et team af undervisere, som sammen har fokus på – og løbende drøfter – hvorvidt holdet/klassen trives

Handlemuligheder:

Vi handler, når der er mistanke om mobning

Den involverede ansatte på Viden Djurs reagerer med det samme ved mistanke om mobning og tager kontakt til

• Studievejleder eller kontaktlærer/klasselærer
• Underviserteamet inddrages, afdækker problemets omfang og drøfter løsningsmuligheder
• Uddannelseslederen orienteres
• Forældre inddrages
• Andre relevante personer/instanser inddrages efter en vurdering
• Klassen/holdet orienteres eller inddrages efter vurdering
• Kontaktlæreren/studievejleder/mentor/klasselærer afholder opfølgningssamtale med de involverede elever og evt. klassen/klasserne.

Konstateres mobning vil skolen senest indenfor 10 arbejdsdage udarbejde en handleplan og inddrage relevante personer i løsningen.

Sanktioner
Er det utvivlsomt at en eller flere enkeltperson(er) er ansvarlige for grov gentagne/vedvarende mobning kan skolens ledelse sanktionere. Det er op til skolens ledelse, at vurdere hvilken konsekvens/sanktion, der
er passende i den konkrete situation. I særligt grove tilfælde eller i gentagelsestilfælde behøver skolen ikke udstede en advarsel før den griber til mere omfattende sanktioner. Se i øvrigt skolens ordensreglement.

Klageadgang
Hvis en elev oplever, at skolen ikke på passende vis griber ind i forhold til mobning kan eleven klage til afdelingens leder. Det samme kan forældremyndighedsindehaveren, såfremt eleven er under 18 år. Eleven
skal sende en begrundet klage.

Skolen svarer klageren indenfor 10 arbejdsdage efter modtagelse af skriftlig klage.

Hvis skolen ikke giver klageren medhold, sender afdelingslederen klagen og begrundelsen for afgørelsen videre til Dansk Center for Undervisningsmiljø.