Randers Social- og Sundhedsskole og Viden Djurs indgår nyt samarbejde om fælles undervisning i Grenaa

Social- og Sundhedsskolen i Grenaa og Viden Djurs indgår samarbejde om fælles undervisning, der skal styrke erhvervsuddannelserne på Djursland.

 

Når de nye elever på Grundforløb 1 på Randers Social- og Sundhedsskoles afdeling i Grenaa, vil de som noget nyt blive undervist i enkelte fag på Viden Djurs.

 

Eleverne får fælles undervisning i grundfagene dansk, engelsk og naturfag, mens erhvervsfagene foregår på de respektive skoler.

 

– Det er vigtigt, at der er et bredt udbud af uddannelser i Grenaa og et samarbejde som dette er en oplagt mulighed for at styrke mulighederne for at tage en erhvervsuddannelse på Djursland. Vi er glade for at vi har kunnet få denne aftale i hus med Viden Djurs og jeg er sikker på, at det kommer til at gavne begge skolers elever, siger direktør på Randers Social- og Sundhedsskole, Maria Dyhrberg Rasmussen.

 

Direktør på Viden Djurs, Bo Nørregaard Jensen ser frem til det nye samarbejde mellem de to skoler.

 

– Et stærkt samarbejde er vejen frem og det at social- og sundhedsskolen tager kontakt med forslaget er en solstrålehistorie. På den her måde finder vi løsninger sammen, der virker for begge parter og får håndteret en vanskelig situation, så vi sammen får gjort, hvad vi skal i forhold til at udbyde uddannelse på Djursland, siger direktør på Viden Djurs, Bo Nørregaard Jensen.

 

For yderligere informationer kontakt:

 

Maria Dyhrberg Rasmussen, direktør, Randers Social- og Sundhedsskole, tlf. 61960642

Bo Nørregaard Jensen, direktør, Viden Djurs, tlf. 22776606