Skolehjemmet

Karen Blixensvej 1 er adressen for ét af Viden Djurs’ skolehjem. Karen Blixensvej skolehjemmet er primært hjemsted for elever, der tager en detailuddannelse hos COOP.
Derudover er afdelingen beliggende midt i naturskønne omgivelser, tæt på Viden Djurs’ øvrige uddannelser, lokale indkøbs- og restaurant muligheder, samt 3 km fra stationen.

På skolehjemmet er der rig mulighed for at udfolde dig. Vi har egen kunststofbane midt i atriumgården, hvor eleverne kan dyste med forskellige former for boldspil.

Lokal naturen giver også rig mulighed for aktivitet. Lige ved skolehjemmet ligger plantagen som er fyldt med gode gå-, løbe- og mountainbike ruter. Derudover ligger Grenaa Strand omkring 1 km derfra.

Økonomi

Hvis du vælger en erhvervsuddannelse kan du bo på skolehjem, hvis din samlede rejsetid fra hjemmet til skolen er mere end 75 minutter med offentlige transportmidler. Tjek f.eks. din afstand fra hjem til skole via rejseplanen.dk. På Skolehjem bor du på to-mandsværelser med fuld kost og logi på alle hverdage. På skolehjemmet er der også sociale aktiviteter for eleverne. Derudover er der forskellige sociale aktiviteter for skolehjemseleverne, såsom brætspilsaftener, fredagscafeer og temafester. 

Prisen for skolehjem er gratis for elever under 18 år og over 18 år er den 557.- pr uge.

 

BILLEDER FRA KBV

Rikke Østergaard
Afdelingsleder og skolehjemsleder

Mobil:61 55 59 24
Mail: rgo@videndjurs.dk