HHX marketing

HHX Marketing
Kreativitet og økonomisk succes er ikke modsætninger. På HHX Marketing har vi mange kreative ildsjæle, som dagligt arbejder på at gøre deres innovative tankesæt til stærk og holdbar markedsføring. Så hvis du drømmer om at arbejde med markedsføring, kommunikation og virksomhedsanalyse fremadrettet, giver HHX Marketing dig det helt rette fundament. Du får et fagligt stærkt talerør til omverdenen. Gennem en erhvervsrettet vinkling, som skaber vækst både finansielt og menneskeligt.

Innovation – fremtidens sprog
Innovation er uden tvivl fremtidens sprog, Vi skal forbinde verden på kryds og tværs og hele tiden nå nye målgrupper. Det kræver opfindsomhed og intelligente marketingsinitiativer. På HHX stiller vi derfor skarpt på det nyeste indenfor marketing, men giver os også tid til at få dine specifikke kvaliteter frem i lyset. Den udvikling når vi ved at kombinere teori og praksis på en aktuel, innovativ og virkelighedsnær måde.

 

Velkommen til løvens hule – Innovation Camp
Hvis du ønsker at arbejde endnu mere med innovation, er vores Innovation Camp et must for dig. Det er en begivenhed på tværs af klasser, årgange og uddannelser som afholdes årligt med et enkelt formål om at skabe ekstra værdi for den enkelte elev og for skolen som helhed. Her får du endnu engang muligheden for at tænke ud boksen, i samarbejde med helt nye ansigter, for i fællesskab at skabe innovative projekter eller virksomheder, som efterfølgende bedømmes og belønnes af ledere og medarbejdere i de lokale virksomheder, som vi samarbejder med i det daglige. En meget populær og sjov begivenhed, som skaber vækst og sammenhold på tværs.

Marketing er studieretningen for dig, der har hovedet propfyldt med gode ideer. Du er kreativ, innovativ og kan lide at tænke ud af boksen. Fokus er på virksomheders evne til at være nyskabende og samtidig tjene penge på det. Du drømmer måske om et liv som selvstændig, reklamekonsulent, kommunikationsmedarbejder, marketingkonsulent eller sælger.

Videreuddannelsesmuligheder
Find information om videreuddannelsesmuligheder her: https://ug.dk/vaerktoej/adgangskortet/

Marketing-linjen på HHX Grenaa

Vil du vide mere?

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.

Studieretninger

Vi tilbyder flere studieretninger. Herunder kan du læse mere om dem og finde den der passer til dig. Har du spørgsmål husk vores studievejledere altid sidder klar til at hjælpe dig.