Grundforløbet til Gastronom

Du starter uddannelsen med grundforløbet, hvor du lærer at behandle og tilberede råvarerne korrekt, så hygiejnestandarden er i top. Du lærer om salg og service, så kunderne får den service, der passer til den bestemte salgssituation. Det er også vigtigt at have viden om sundhed og ernæring, for at du kan vejlede gæsterne/kunderne/brugerne. På den måde kan du planlægge og tilberede mad til mennesker med forskellige behov og krav til den mad, de spiser.

Uddannelsen har følgende trin og specialer:

  • Gastronomassistent
  • Kok
  • Smørrebrødsjomfru

Gastronomassistent
Som gastronomiassistent lærer du at foretage alle de rutineprægede opgaver i et moderne restaurationskøkken.

Kok
Kokken er køkkenets eller køkkenafdelingens centrum. Som kok skal du sammensætte menuer, planlægge indkøb, klargøre og tilberede de forskellige råvarer. Grøntsager, kød, fisk og frugt indkøber og kontrollerer du. Råvarerne skal renses og tilskæres. De skal oftest enten koges eller steges for til sidst at blive anrettet delikat på fade eller tallerkener.

Smørbrødsjomfru (cater)
Cateren arbejder i kantiner, cafeterier, grill- og burgerbarer samt bistroer. Dit arbejde vil bestå af planlægning, indkøb og tilberedning af hele sortimentet: kolde, lune, varme retter og desserter.

Det er også din opgave at sørge for, at salgsstedet ser indbydende ud, at opstille varer samt ekspedere kunderne. Afrydning og rengøring indgår også i det daglige arbejde.Smørrebrødsjomfruen fremstiller meget andet end smørrebrød, idet alle retter, som indgår i det store kolde bord, kan fremstilles af smørrebrødsjomfruen – dvs. kolde og lune retter, salater og tærter, og hvad der ellers hører til. Dit arbejde kommer til at strække sig fra indkøb og kontrol af råvarer, til tilberedning og anretning af f.eks. fisk, skaldyr, kød og fjerkræ. Også fremstilling af receptionsbuffeter med f.eks. pindemadder, frugt og ost bliver dit arbejdsområde

Hvor lang tid tager uddannelsen?
De forskellige uddannelser tager:

  • Gastronomassistent tager 1 år og 6 måneder, hvoraf de 30 uger er på skole
  • Kokkeuddannelsen tager 3 år og 9 måneder med 47 ugers skoleophold
  • Cater-Smørrebrød tager 3 år med 44 uger på skole

Hvornår kan jeg starte uddannelsen?
Vi optager hold to gange årligt – i starten af august og januar. Du kan fortsætte på hovedforløbet og færdiggøre din uddannelse på f.eks. Aarhus Tech.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddannelses- og erhvervsvejleder Trine Haugaard på telefon 21 53 53 71 eller mail trha@videndjurs.dk.

Læs mere om uddannelse til Gastronom i vores flyers, som du kan finde her

Se også...

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.

Tilmeld dig nu

Søger du om optagelse på VID Erhvervsuddannelser, skal du gøre det på www.optagelse.dk. Har du spørgsmål til vores uddannelser er du altid velkommen til at kontakte vores Studievejledere.