Entreprenør- og landbrug

Grundforløbet til Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen

På uddannelsen lærer du at reparere og vedligeholde maskiner, der bruges inden for byggeri, landbrug eller skovbrug. Du får en grundlæggende viden om at finde fejl, reparere og udskifte dele på motorer, styretøj, bremser, koblinger og det elektriske anlæg.

Du kan afslutte som materielmekaniker eller med speciale som entreprenørmaskinmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, personliftmekaniker, landbrugssmed eller kranmekaniker.

Uddannelsen tager op til 4½ år afhængig af dit valgte speciale. For at færdiggøre din uddannelse skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed og dit hovedforløb skal du tage på en anden teknisk skole. Du kan læse mere uddannelserne på www.ug.dk

Hovedforløb
Når du har gennemført grundforløbet, kan du gå i gang med hovedforløbet. Hovedforløbet varer fra 2 til 4 år. Længden afhænger af uddannelsesvalg. Hovedforløbet veksler mellem praktik i virksomheden og skoleophold.

Du er selv ansvarlig for at finde din praktikplads, men skolens lære- og praktikpladsvejleder og din kontaktlærer hjælper dig gerne med gode råd. Du kan f.eks. benytte databasen www.praktikpladsen.dk til at søge efter ledige godkendte praktikpladser.

Skoleperioderne i hovedforløbet skal du tage på den Erhvervsskole som udbyder uddannelsen.

Hovedforløbet til Entreprenør- og landbrugsuddannelsen kan du tage på Erhvervsskolerne i Års.

Hvornår kan jeg starte uddannelsen?
Du kan tage grundforløbet til på Viden Djurs. Vi optager studerende to gange årligt – i starten af august og januar.

I nogen tilfælde vil der være mulighed for løbende optag. Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederen.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddannelses- og erhvervsvejleder

Trine Haugaard
Telefon 21 53 53 71
Email trha@videndjurs.dk

Læs mere om uddannelsen på vores Faktaark her

Se også...

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.

Undervisningsplan

Læs mere om læringsaktiviteter, læringselementer, bedømmelseskriterier, eksamensreglement mv. for uddannelsen i Elevplanen som du finder lige her