Lastvognsmekaniker

Grundforløbet til Lastvognsmekaniker

En lastvognsmekaniker reparerer skader og laver serviceeftersyn på lastbiler og påhængsvogne. En vigtig del af arbejdet går ud på, at du er omhyggelig og selv kan planlægge og udføre en stor del af de ting, der skal laves på bilen.

Som lastvognsmekaniker lærer du at justere motorer, bremser og styretøj samt at finde og rette fejl på lastbilens elektriske og elektroniske systemer.

Specialer:
Uddannelsen, der er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb, tager op til 4½ år.

Lastvognsmontor tager 2 år (trin 1)
Lastvognsmekaniker tager 4 år (trin 1 og trin 2)

Hovedforløb
Når du har gennemført grundforløbet, kan du gå i gang med hovedforløbet. Hovedforløbet varer fra 2 til 4 år. Længden afhænger af uddannelsesvalg. Hovedforløbet veksler mellem praktik i virksomheden og skoleophold.

Du er selv ansvarlig for at finde din praktikplads, men skolens lære- og praktikpladsvejleder og din kontaktlærer hjælper dig gerne med gode råd. Du kan f.eks. benytte databasen www.praktikpladsen.dk til at søge efter ledige godkendte praktikpladser.

Skoleperioderne i hovedforløbet skal du tage på den erhvervsskole som udbyder uddannelsen. Hovedforløbet til Lastvognsmekaniker kan du f.eks. tage på Syddansk Erhvervskole i Vejle.

Hvornår kan jeg starte uddannelsen?
Du kan tage grundforløbet til lastvognsmekaniker på Viden Djurs. Vi optager studerende to gange årligt – i starten af august og januar.

I nogen tilfælde vil der være mulighed for løbende optag. Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederen. For at færdiggøre din uddannelse skal du have en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte uddannelses- og erhvervsvejleder

Trine Haugaard
Telefon 21 53 53 71
Email trha@videndjurs.dk

Læs mere om uddannelsen på vores Faktaark her

Se også...

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.

Undervisningplan

Læs mere om læringsaktiviteter, læringselementer, bedømmelseskriterier, eksamensreglement mv. for uddannelsen i Elevplanen som du finder lige her