OM HHX GRENAA

Om HHX Grenaa – Det merkantile erhvervsrettede gymnasium
Betegnelsen HHX dækker over det merkantile erhvervsrettede gymnasium, tidligere kendt som handelsskolen. Det er en treårig ungdomsuddannelse, som både giver almen dannelse og et dybdegående kendskab til erhvervslivets mange muligheder. Der undervises både i klassiske gymnasiale fag som dansk, matematik og samfundsfag sideløbende med erhvervsrettede fag som afsætning, økonomi, erhvervsjura og sprog. Teorierne kobles fortløbende op på virkelige cases fra erhvervslivet. Koblingen mellem teori og praksis gør HHX til en virkelighedsnær og brugbar ungdomsuddannelse med masser af fremadrettede muligheder.

Grenaa – Innovation, fælleskab og læring
HHX Grenaa er et helt særligt sted – et studiemiljø ud over det sædvanlige. Vi holder til i hjertet af campus, hvor mange af vores studerende også bor. Undervisningslokalerne ligger side om side med flere andre ungdomsuddannelser som fx HTX, Brazil Football College og Game College. Det resulterer i mange spændende samarbejder på tværs af uddannelserne. Sammensætningen af så mange videbegærlige unge skaber en helt særlig ramme for innovative ideer, fantastiske fælleskaber og farverige fester.

Du kan læse mere om vores tema-fællesskaber på tværs af uddannelserne her.

Den studerende i centrum
Når du vælger HHX i Grenaa, sætter du dig selv og dine drømme i centrum. Her handler det om fremtiden – din fremtid. Vi hjælper dig med at udvikle dit faglige og menneskelige potentiale – uanset om du foretrækker tal eller sprog. Den tid og energi du bruger på din gymnasiale HHX-uddannelse, kan sikre dig gode arbejdspladser i fremtiden. Spændende stillinger i Danmark, men også i udlandet. Giv derfor dig selv frihed til at vælge nu og i fremtiden med udgangspunkt i en god erhvervsrettet ungdomsuddannelse.

Tættere på virkeligheden
HHX er målrettet videbegærlige unge, som gerne vil teste teorierne i virkeligheden. Uddannelsen er for åbne og nysgerrige individer, som ønsker at tage del i samfundsudviklingen allerede fra skolebænken. Undervisningen foregår ofte projektorienteret og i tæt samarbejde med lokale virksomheder. Det giver dig som elev en bevidsthed om dine egne faglige og menneskelige kompetencer. En styrke som giver afklaring uanset hvad fremtiden indeholder.

Dit liv – dit valg
Det kan være et stort pres at vælge den rette ungdomsuddannelse. Måske har du allerede besluttet dig, men familien er ikke enig. Hjælp dem med at forstå dit valg. Det er din fremtid og dine drømme, det handler om. Med en studentereksamen fra HHX i Grenaa kan du fortsætte videre til handelshøjskolen eller på universitet, men også læse til journalist, lærer eller politimand. Det eneste sted, hvor HHX sætter begrænsninger, er i forhold til de naturvidenskabelige fag. Der undervises hverken i fysik, kemi eller biologi på HHX, men matematikken fylder stadig med udgangspunkt i fx virksomhedsøkonomi og afsætning.

Vælg en fremtid med muligheder – vælg HHX Grenaa

Vi hjælper dig

Vores dygtige studievejledere står altid klar til at rådgive dig i dit studievalg. Derudover har vi løbende Åbenhus arrangementer og brobygningsforløb, hvor du har mulighed for at se skolen fra tætteste hold.

En studieretning, som passer dig

Med en studentereksamen fra Handelsgymnasium Grenaa er du velkvalificeret til videre uddannelse. Med en merkantil studenterhue får du direkte adgang handelshøjskoler, erhvervsakademier og universiteter, der tilbyder uddannelser til fremtidens beslutningstagere.

Din karriere begynder med, at du vælger Handelsgymnasium Grenaa, uanset hvad du drømmer om at blive.

Studieretninger

Hvis drømmejobbet findes i det private, det offentlige eller ude i verden, så skal du tage din studentereksamen på HHX i Grenaa.