HHX International

International studieretning
Elsker du sprog, og drømmer du om at arbejde med kommunikation fremadrettet? Så er HHX International den rette ungdomsuddannelse for dig. Her kan du fordybe dig i det, du er bedst til – sprog og kultur i et internationalt perspektiv. En stærk sproglig uddannelse helt uden naturfag.

Til dig der elsker sprog
HHX International er en helt særlig ungdomsuddannelse, til dig der elsker sprog. Her slipper du både for naturfag som fysik, kemi og biologi, og kan nøjes med matematik på C-niveau. En særlig mulighed, som kun udbydes på HHX International.

Uddannelsen giver dig hermed mulighed for at arbejde mere målrettet med dine sproglige færdigheder. Det er her dit potentiale ligger og derfor også her vores primære fokus bliver placeret. Vælg HHX International, hvis du gerne vil stille skarpt på sprog – nu og i fremtiden.

En rød tråd til virkeligheden
På HHX International hjælper vi dig med at udvikle dine sproglige færdigheder ud fra en erhvervsrettet og virkelighedsnær vinkel. Vi kredser om sprogets muligheder, men gør det i samspil med erhvervslivet. Det kan hjælpe dig med at finde inspiration til fremtidens jobmuligheder. Måske som korrespondent, sprogofficer, medarbejder i en stor international virksomhed eller oversætter i EU eller FN. På HHX i Grenaa søger vi for at der altid er en rød tråd til virkeligheden.

 

Internationale muligheder
Noget af det der kendetegner HHX International er, som navnet også antyder, et særligt fokus på internationale relationer og vækstmuligheder. Modsat HHX Global er hovedfokus dog stadig på sprog. Ud over dansk og engelsk på A-niveau, suppleres yderligere op med spansk på A-niveau og tysk på B-niveau. Et målrettet sprogligt fokus, som i den grad åbner op for en karriere indenfor sprog. Derudover undervises du i gymnasiale fag som matematik, samfundsfag, informatik og historie, sideløbende med erhvervsrettede fag som erhvervsjura, international økonomi og afsætning. Du får også muligheden for at tilvælge valgfag som retorik, innovation, kulturforståelse m.m. Alle sammen fag, som kan give din ungdomsuddannelse ekstra kant og fokus

Test dine sproglige færdigheder i udlandet
På HHX sender vi alle vores studerende på studierejser – både af erfaringsmæssige og faglige årsager. Ønsker du imidlertid at teste dine sproglige faglighed endnu mere, er Global Camp måske noget for dig. Her rejser vi ud i verden i forbindelse med et elev-projekt, som skal skabe vækst og arbejdspladser i den tredje verden. Vær med til at skabe forandringer – deltag i Global Camp.

International er studieretningen for dig, der elsker sprog, internationale forhold og ønsker at forstå andre landes kulturer og levevis. Fokus er rettet mod sprog, international økonomi og globale problemstillinger. Du får mulighed for at vælge 3 sprog, Spansk A, Tysk B og Engelsk A. Du drømmer om at blive korrespondent, eksportsælger eller om en karriere i udlandet i en stor international virksomhed.

Videreudannelsesmuligheder
Find information om videreuddannelsesmuligheder her: https://ug.dk/vaerktoej/adgangskortet/

Vil du vide mere?

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.

Studieretninger

Vi tilbyder flere studieretninger. Herunder kan du læse mere om dem og finde den der passer til dig. Har du spørgsmål husk vores studievejledere altid sidder klar til at hjælpe dig.