Global - en markedsorienteret studieretning

HHX RØNDE GLOBAL
Interesserer du dig for globalisering, kulturforskelle og international økonomi? Så er HHX Global det rette valg for dig. Uddannelsen er et åbent vindue til verden, og giver dig et væld af uddannelsesmuligheder fremadrettet. Gør en forskel i verden – vælg HHX Global.

Læring på tværs af grænser
Mange af de unge der vælger HHX Global, drømmer om gøre en forskel i verden. Det kan både være som korrespondent, økonom i fx FN eller EU, ulandsmedarbejder eller som medarbejder i en stor, international virksomhed. Alt sammen drømme om en spændende fremtid på tværs af grænser. På HHX Global får du redskaberne til at nå de mål fremadrettet.

Form din egen fremtid
På HHX Global undervises der i international økonomi og afsætning på A-niveau. Fag som giver dig et indblik i komplekse økonomiske og handelsmæssige vilkår på tværs af geografiske grænser. Derudover undervises du også i klassiske gymnasiale fag som samfundsfag, dansk, engelsk og matematik, sideløbende med de erhvervsrettede fag som international økonomi, samtidshistorie, erhvervsjura, afsætning og virksomhedsøkonomi. Den faglige bredde sikrer dig masser af fremtidige muligheder, når du har studenterhuen i hus. Derudover kan du vælge valgfag som fx psykologi, filosofi eller idræt, eller vælge at højne niveauet på de fag du allerede har. Mulighederne er mange – både nu og i fremtiden.

Rejs ud i virkeligheden
På HHX sender vi alle vores elever ud i verden med jævne mellemrum. Det skaber sammenhold og styrker både fagligt og menneskeligt. Er du ekstra interesseret i at rejse, er vores Global Camp måske det helt rette for dig. Her foregår rejserne i forbindelse med et projekt, som skal skabe arbejdspladser og vækst i den tredje verden.

Du får herved sat din faglighed endnu mere sted. Sammen med en række andre elever, skal du udvikle et projekt, der både er økologisk og økonomisk bæredygtigt. Du skal ydermere hjælpe med at finansiere projektet ved at stille egen arbejdskraft til rådighed. En oplevelse som du vil huske resten af dit liv – Fordi det at hjælpe andre, former dig fremadrettet. En god investering i faglig styrke og menneskelighed.

Videreudannelsesmuligheder
Find information om videreuddannelsesmuligheder her: https://ug.dk/vaerktoej/adgangskortet/

Vil du vide mere?

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere, der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.

Studieretninger

Vi tilbyder tre forskellige studieretninger. Herunder kan du læse mere om dem og finde den der passer til dig. Har du spørgsmål, så husk at vores studievejledere altid sidder klar til at hjælpe dig.