BioScience HTX Grenaa

BioScience
I Grenaa har vi en helt særlig studieretning til unge som elsker biologi, naturen og dyrelivet. En uddannelse som giver dig mulighed for at komme helt tæt på det, du brænder for – uanset om det er over eller under havets overflade. Slip din indre biolog fri på HTX BioScience i Grenaa.

Undervisning i det fri
Hvis du har valgt studieretningen BioScience på VID Gymnasier, HTX i Grenaa, skal du have styr på overtøjet og gummistøvlerne, for her holder vi os ikke til klasselokalet. Undervisningen rykkes ofte udenfor til vores forsøgsstationer, så du kan få lov til at teste teorierne i virkeligheden. Vi besøger dyrene, undersøger naturen, og besøger relevante virksomheder og organisationer. En praktisk tilgang til læring, som adskiller HTX fra andre ungdomsuddannelser som fx STX-gymnasiet. Så er du typen, der gerne vil teste teorierne i virkeligheden, så er HTX den rette ungdomsuddannelse for dig.

Under vandets overflade
På BioScience holder vi os ikke kun på jorden. Vi dykker også ned på havets bund for, at undersøge dyre- og plantelivet under vandet. For at gøre det muligt tager eleverne et dykkercertifikat. En ekstra uddannelse som skaber oplevelser for livet.

Hygge og sammenhold
Som elev på BioScience vil du hurtigt mærke, at det praktiske arbejde fremmer samarbejdet i klasserne. Der skal samarbejdes, når prøverne skal indsamles – både over og under vandets overflade. Alt det samarbejde skaber et særligt sammenhold, som gør dine tre år på HTX til noget helt særligt. Det gælder både under og efter undervisningen. Vi former venskaber for livet.

En verden af muligheder
Studieretningen BioScience åbner op for et væld af muligheder indenfor teknologi og naturvidenskab. Drømmer du derfor om en fremtid som læge, dyrlæge, tandlæge, sygeplejerske, biolog eller andre naturvidenskabelige fag, er BioScience det helt rette sted at starte.

Vores tre forsøgsstationer – Marine Biology, Agro & Tecnology
På HTX i Grenaa har vi tre forsøgstationer, som vi ofte rykker ud til i undervisningssammenhænge. Her kan du teste den teoretiske viden, så du får en praktisk forståelse for fagene. Det er både sjovt og lærerigt.

Sammensætning af fag
På BioScience i Grenaa får du matematik på A-niveau og biologi på B-niveau. Det er dine faste studieretningsfag. Derudover undervises du også i klassiske gymnasiale fag som dansk, engelsk, fysik, kemi og idehistorie. Derudover får du også teknikfag, teknologi samt kommunikation og it, som er mere typiske på HTX – fag som understøtter den praktiske tilgang til læring, og som forbereder dig på livet efter gymnasiet. Slutteligt kan du vælge en lang række valgfag som fx programmering, erhvervsøkonomi, innovation, idræt og psykologi. Der er mange spændende valgmuligheder, som alle er med til at sikre dig en højere teknisk studentereksamen efter tre år.

Videreudannelsesmuligheder
Find information om videreuddannelsesmuligheder her: https://ug.dk/vaerktoej/adgangskortet/

Vil du vide mere?

Find dine svar her på hjemmesiden eller spørg vores studievejledere der altid sidder klar til at vejlede dig i den rigtige retning.

Studieretninger

Vi tilbyder flere studieretninger. Herunder kan du læse mere om dem og finde den der passer til dig. Har du spørgsmål husk vores studievejledere altid sidder klar til at hjælpe dig.